Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere
c/o Winsløw Advokatfirma

Gammel Strand 34

1202 København K 
Telefon: 7026 1102

Email: kv @ kv.dk
Telefontider: Tirs. og tors. kl. 8:00-10:00

Bankkonto:  5471-1510276
 

Et stærkt og værdifuldt netværk

Et værdifuldt netværkForeningen for Kvindelige Virksomhedsejere - et stærkt og værdifuldt netværk!

Er du kvinde, og er du ejer eller medejer af en virksomhed? Så er Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere sikkert et relevant netværk for dig. Et medlemsskab af KV giver dig adgang til et professionelt fællesskab med erkvervskvinder, der lige som dig selv brænder for deres virksomhed, produkter eller ydelser.

Hvis du kan nikke genkendende til karakteristika som passion for at drive en sund virksomhed, aktivt ejerskab, og målsætning om at skabe vækst og en god og solid bundlinje, har du samme grundlag som KVs medlemmer.
 

Stor diversitet i medlemsvirksomhederne

KVs medlemmer har det til fælles, at de er kvinder, som er passionerede virksomhedsejere. En af styrkerne ved KV er herudover diversiteten i medlemsvirksomhederne. Ejerne spænder fra unge til ældre, og fra enkeltmandsvirksomheder til koncerner. Vores medlemmer dækker mange brancher, og erfaringsgrundlaget går helt fra de nystartede iværksættere til de erfarne og veletablerede, som har drevet virksomhed i mere end 30 år.


Sparring, inspiration og fællesskab

I KV har du gode muligheder for at opnå sparring, få inspiration og opnå et fællesskab sammen med ligesindede. Der er stor forskel på at være lønmodtager og virksomhedsejer, og derfor kan det være svært at få den rigtige sparring fra venner og familie, der ikke selv står i samme situation, uanset hvor meget man ellers har til fælles med dem. Mange af vores medlemmer har haft en følelse af isolation og manglende forståelse fra deres omgivelser og har oplevet det som en stor frihed at blive medlem af KV.


Aktiviteter i KV

Vi har 3 årlige arrangementer for alle KV medlemmer - Høstfest, Nytårskur og Årsfest/generalforsamling - som KVs bestyrelse arrangerer. Disse arrangementer kombinerer spændende business foredrag, en kulturel oplevelse, networking og et lækkert traktement i flotte omgivelser. Der bliver lagt vægt på, at arrangementerne har fagligt indhold, giver inspiration, og at rammerne gerne må være anderledes og utraditionelle, så det bliver en helhedsoplevelse.


Derudover afholder KV arrangementer ca. hver 6. uge. Emnerne spænder fra faglige indlæg til debat om nye tendenser og virksomhedsbesøg.


Læs mere under Aktivitetskalender.
 

Introduktionsforløb for nye medlemmer

Vi ønsker, at vores nye medlemmer så hurtigt som muligt skal have glæde af deres KV medlemsskab. Derfor bliver du som nyt medlem tilknyttet et medlem af KVs Bestyrelse, der vil sørge for at give dig en god introduktion til netværket og alle dine muligheder igennem KV. 


Du vil bl.a. blive opfordret til at indgå i en KV Grupper, som vi erfaringsmæssigt ved giver ekstra god sparring.   


Læs mere under Bliv medlem.


Velkommen i et stærkt og værdifuldt KV netværk!